Projektet

Falck - droneDet danske sundhedsvæsen står overfor en række udfordringer som følge af stadigt flere patienter, lukning af mange små sygehuse og et faldende antal lægehuse. Det betyder mere transport og længere transporttid, når eks. blodprøver, medicin, medicinsk udstyr og højtspecialiseret sundhedspersonale skal transporteres mellem sygehuse, laboratorier, lægehuse, plejehjem og hjemmeplejen mv.


Sundhedsdroner er en del af løsningen på de logistiske udfordringer i sundhedssektoren. Dronerne kan i en række tilfælde erstatte eller supplere den nuværende tidskrævende og dyre transport med eks. bil og helikopter. Dronerne flyver fuldautomatisk uden pilot, de bliver i stedet overvåget fra en vagtcentral og er derfor billige i drift. De er ikke begrænset af vejtrafik og kan derfor komme meget hurtigt frem til destinationen, og så er de miljø- og klimavenlige, da de flyver på strøm i stedet for benzin eller diesel.


Vision og forventet resultat

Visionen for projektet er, at brugen af sundhedsdroner til fragt og persontransport vil mindske de stigende logistiske udfordringer i sundhedssektoren. Det vil betyde en hurtigere og bedre behandling for patienterne og reducere omkostningerne ved behandlingen både i og udenfor sundhedssektoren.


Vi forventer, at vi ved projektets afslutning i januar 2022 har fjernet de vigtigste barrierer for brugen af droner til transport af fragt og personer i Danmark. Disse barrierer omhandler primært droneteknologien, der endnu ikke helt er klar til at løse opgaven, indhentning af tilladelser fra myndighederne til dronebaseret logistik samt integration af dronerne i sundhedssektoren. Vi forventer at have demonstreret transport af fragt mellem danske hospitalsenheder, lægehuse og plejehjem, og vi forventer at have testet dronebaseret transport af personer under danske forhold.


Projektet fokuserer på at bruge sundhedsdroner i tre use cases, der alle har betydning for kvaliteten og hastigheden af patientbehandling samt for udgifterne hertil:

 
Use case 1: Transport af blodprøver fra klinik til laboratorium.

healthdrone_testNår en alment meget dårlig patient ankommer til akutmodtagelsen, vil der normalt blive taget blodprøver for at identificere evt. bakterier i blodet, og lægen vil typisk ordinere et bredspektret antibiotikum til patienten. Hvis lægen vurderer, at der er smittefare, som i tilfælde af influenza eller MRSA, isoleres patienten. Når svaret på blodprøverne er modtaget, kan man målrette behandlingen efter de fundne bakterier.

Men før svaret kan modtages, skal blodprøverne ud på en rejse: Fra akutmodtagelsen på f.eks. Svendborg Sygehus transporteres prøverne med bil til laboratoriet ved OUH Odense. Det sker to gange om dagen i hverdagene og en gang om dagen i weekenden. Den gennemsnitlige transporttid for en blodprøve er ca. 12 timer. Ved brug af sundhedsdroner vil transporten af blodprøverne tage under en time, og resultatet af den kortere svartid på prøverne vil give en hurtigere patientbehandling og samtidig et mindre forbrug af bredspektret antibiotikum, hvilket har stor betydning for sundhedssektoren.

 

Use case 2: Transport af patientprøver, medicin og medicinsk udstyr mellem sygehuse, lægehuse, plejehjem og hjemmeplejen.  

Vi mennesker bliver i gennemsnit ældre, og befolkningstallet stiger. Dermed stiger antallet af patienter også. Det forventes at antallet af borgere over 80 år forøges med 58 pct. i perioden fra 2018 til 2028. Samtidig centraliseres hospitalerne, hvilket gør at antallet af akutmodtagelser falder fra 40 til 21 i perioden fra 2007 til 2020. Derudover falder antallet af lægeklinikker, og stadig flere af de tilbageblevne lægeklinikkerne har lukket for tilgang af nye patienter.

Samlet set betyder det, at stadig flere patienter uden for de større byer får længere afstand til deres nærmeste lægehus og sygehus. I sundhedssektoren ønsker man at bringe undersøgelse og behandling så tæt på patienten som muligt. Hvis akutsygeplejersken f.eks. kan foretage undersøgelser i patientens eget hjem, undgår patienten besværet med transport og behandlingen bliver billigere.

Sundhedsdroner kan levere en effektiv logistik imellem sygehuse og lægehuse, plejehjem og hjemmeplejen. Dermed sikres det, at medicin og medicinsk udstyr hurtigt kan bringes frem til et sted tæt på patienten, ligesom patientprøver hurtigt kan sendes til analyse på sygehusets laboratorium.

 

AM persontransportdroneUse case 3: Transport af højt specialiseret sundhedspersonale mellem sygehusenheder.

Centraliseringen af hospitalerne og deres specialister medfører et øget behov for transport af specialiseret sundhedspersonale som f.eks. speciallæger mellem hospitalsenheder inden for regionen. Transporten i bil er tidskrævende, og da lægerne skal køre bil, kan de ikke arbejde samtidig. En række af disse transporter kan udføres af større droner til persontransport, der kan flyve direkte mellem hospitalsenhederne. Flyvningen er hurtigere, og lægerne kan arbejde undervejs, da dronen flyver automatisk.

 

Billedet viser den type drone, som forventes brugt til transport af sundhedspersonale.

 

 

Testflyvning i drone-korridorer

Kort_sundhedsdroner_web2Sundhedsdronerne skal flyve i luftrum, hvor der også ofte flyver helikoptere, mindre fly, svævefly mv. og derfor er det nødvendigt med en trafikstyring af dronerne i forhold til den øvrige lufttrafik. I EU er der lavet en handlingsplan for indførelsen af drone trafikstyring kaldet U-Space, men der går endnu nogle år, før denne er på plads.


De tre use cases i projektet er udvalgt, fordi der kun bliver brug for flyvning mellem et begrænset antal steder, og indtil U-Space er indført, kan disse flyvninger udføres ved at etablere korridorer, hvor den øvrige luftfart er er opmærksom på, at der kan forekomme droneflyvning. I projektet vil vi søge Trafikstyrelsen om at etablere korridorer mellem OUH Odense, Svendborg Sygehus og Ærø samt til enkelte lægehuse og plejehjem.


For at kunne søge om etablering af drone-korridorerne skal der udføres en række tests med dronerne. Disse testflyvninger vil foregå i luftrummet over Danmarks nationale UAS Test Center i Odense allerede fra foråret 2019.

 

Droner kan spare sundhedsvæsenet for 200 mio. kr. om året

Sundhedsdronerne er en løsning, som vil gøre det danske sundhedsvæsen mere effektivt og samtidig komme patienterne til gode. Når blodprøverne f.eks. kommer hurtigere frem, sikres bedre behandling og der kan bruges mindre bredspektret antibiotika.

Projektpartnerne forventer, at sundhedsdronerne kan spare det danske sundhedsvæsen for 200 mio. kr. om året, når de er fuldt udrullet. Derudover vil der være store besparelserne på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.

 

 

 

Om projektet

Projekttitel: HealthDrone

Bevilling: Innovationsfonden har bevilliget 14 mio. kr. og projektets samlede budget er på over 30 mio. kr

Projektperiode: Januar 2019 - Januar 2022

Partnere: Autonomous Mobility A/S, Falck A/S, Unifly, Scandinavian Avionics A/S, Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU).