Spørgsmål og svar om Sundhedsdroner

 

Hvor stor er besparelsen ved at bruge sundhedsdroner?

Vores beregninger viser, at hvis dronerne overtager de opgaver, som der lægges op til i projektet, vil OUH spare 15 millioner kroner om året. OUH står for 7,5 pct. af den samlede hospitalssektor i Danmark, og hvis dronerne blev rullet ud til hele Danmark, er de estimerede besparelser derfor på cirka 200 mio. kroner om året. Beregningerne er foreløbige og derfor behæftet med nogen usikkerhed, men det er vores forventning, at besparelserne reelt er noget større. I projektet vil vi benytte internationalt anerkendte metoder til vurdering af sundhedsteknologi til at opnå et mere sikkert estimat af besparelserne.


Er sundhedsdronerne sikre?

Som ved al anden luftfart er der i Danmark og EU meget høje krav til sikkerheden for droner, der skal flyve på lange afstande. Sundhedsdronerne får derfor ikke tilladelse til at flyve frit, før det er bevist, at de er luftdygtige. I Danmark er det Trafikstyrelsen, som udsteder de nødvendige tilladelser, og det gør de på baggrund af en risikovurdering som indeholder en grundig dokumentation af dronen og flyvningen. Risikovurderingen er underbygget af en lang række tests som udføres under kontrollerede forhold, det udgør en stor del af arbejdet i projektet. Teknisk er dronerne udstyret med forskellige sikkerhedssystemer, som sikrer, at droneflyvningen foregår sikkert, også selv om der opstår noget uforudset. Vi planlægger eksempelvis at udstyre sundhedsdronerne med et nødlandings-system, som automatisk træder i kraft og lander dronen med faldskærm og alarmerer vagtcentralen, hvis dronen skulle svigte helt.


Kan sundhedsdronerne flyve i al slags vejr?

Dronerne er modstandsdygtige over for de fleste vejrforhold, men der vil være perioder, hvor dronerne ikke kan flyve pga. ekstremt vejr som eks. stærk blæst, kraftig nedbør eller risiko for overisning af vingerne. Vores beregninger på historiske vejrdata viser, at mange droner kan være på vingerne i mere end 90% af tiden målt over et kalenderår og nogle af de mere vejr-tolerante droner i mere end 95% af tiden. Når dronerne ikke kan flyve pga. vejret, vil de i mange tilfælde kunne indhente det forsømte bagefter og ellers suppleres med andre former for logistik.


Tager sundhedsdronerne billeder under flyvningen?

Nogle droner bruger kameraer til at se eks. fly og andre forhindringer forude under flyvningen, og i forbindelse med landingen bruger nogle droner specielle kameraer til at kunne se nogle lysende markører og dermed lande helt præcist på landingsplatformen. Men dronerne medbringer ikke kamera til almindelig fotografering ned mod jorden under flyvningen.


Larmer sundhedsdronerne?

Når dronerne letter og lander vil man kunne høre det. Om det er generende afhænger dog af forholdene, om det eks. sker fra taget af en bygning, om der er naturlig lyddæmpning fra træer eller anden baggrundsstøj som eks. trafik. Der er også forskel på, hvor meget de forskellige droner larmer. I projektet vil vi lave målinger og forsøg for at afklare, om det er et problem, vi skal arbejde videre med. Selve flyvningen vil foregå i stor højde og med en god hastighed, typisk 50 til 80 km/t, så vi forventer ikke, at det bliver generende.